FALCON XC CLASSIC 8 km – Montevallo, Alabama: Holdsejr til UMO Trojans (PHOTOS)

Billeder fra weekendens race (klik på billede for forstørret udgave) kan ses herunder. Klik her for at se træningsblog for den forgangne uge 42 og læs om løbet i Alabama.

Tidlig morgen i Alabama. Racestart klokken 8.00

Tidlig morgen i Alabama. Racestart klokken 8.00

1

Her et billede af mig efter 3-4 km på den meget hårde rute.

2

Endnu et billede samme sted i løbet. Jeg var iført mine ASICS Piranha.

3

Varmt var det, selvom racestart var kl. 8.00 – derfor var det nødvendigt jeg lige slikkede mig om munden :P

5

Starten! Vi er ude til højre i billedet.

5

Vi fik hvad vi kom efter!

6

Vi kørte gennem Atlanta på busturen hjem.

7

Vores bus i det karakteristiske sydstatslandskab i Pelham, Alabama.

Teamphoto inden præmieoverrækkelse.

Teamphoto inden præmieoverrækkelse.

RACE REPORT: Greater Louisville Classic (En hård weekend i Kentucky)

Undskyld hvis jeg lader mig gribe af stemningen, men “race report” lyder altså bare en tand federe end “evaluering af løbet”.

Ved midnat, natten til fredag, satte vi os en af skolens busser for derefter at køre 12 timer ind i landet, til delstaten Kentucky. Lørdag var University og Louisville nemlig vært for cross country stævnet Greater Louisville Classic (mænd 8 km, kvinder 5 km).
Da vi ankom til Louisville var det første vi gjorde at jogge 5 km på ruten, hvilket er kotyme når vi er afsted. Der var allerede proppet derude, mange af holdene havde fået samme idé – derudover synes jeg ruten lå godt til mig, svær teknisk, men ikke særlig kuperet (alt er selvfølgelig relativt).
Der er tale om et så stort et arrangement, at man opdeler de tilmeldte hold/universiteter i 3 seperate heats efter niveau; guld, sølv og blå – og vi (University of Mount Olive Trojans) havnede som jeg personligt frygtede i “Men’s Gold 8k” som bare ét ud af KUN to NCAA Division 2-hold, resten var fra Division 1 (hvor en god brøkdel af løberne har afrikanske rødder, hvilken overraskelse). Det skræmte mig, heldigvis følte jeg mig godt tilpas og prøvede at være fortrøstningsfuld.

RACEDAY:
Op kl. 6.00 og spise morgenmad, kl. 7.45 ankomst ved løbsområdet. Jeg følte mig godt tilpas, og tænkte at der skulle gå et eller andet galt hvis jeg ikke skulle smadre min tid fra Furman Invitational (28.13 min) med MINDST et minut.
Kl. 9.30 lød startskuddet så, og der blev som forventet (desværre) lagt ud i et tempo, jeg knap nok kunne holde på 5000 m bane, ved mile 1 (1607 m) bliver der råbt en tid da jeg passerer, som konverteret til europæiske enheder betyder, at jeg har løbet 3.04 min/km. Dette var dumt, men også nødvendigt – det kommer desværre til at påvirke mit løb. En anden faktor var, at jeg ligesom i Furman alt for tidligt i løbet fik problemer med mine lægge. Mine lægge syrer fuldstændig til allerede efter halvanden/to kilometer, og jeg er nået frem til den konklusion, at jeg har brug for nogle nye (pig)sko som har langt mere hæl end de adidas Cadence som universitetet har givet mig. Det føltes som at løbe 5000 m i en 800 m-pigsko, og folk som har prøvet dette på egen krop, ved at det ikke er rart. Derudover sad der efter 5,5 km en stort stykke flis (noget de havde lagt ud for at jævne farlige ujævnheder) fast i mine 12 mm pigge, jeg prøvede adskillige gange at vifte det af i løb, men jeg blev simpelthen nød til at stoppe fuldstændig op og fjerne det. Det forårsagede (foruden en masse frustration) et indiskutabelt tidstab. Jeg kommer ind i en tid der hedder 27.59 min (3.29 min/km) på 8 km cross country, hvilket er 14 sekunder bedre end for 13 uger siden. Heldigvis er der en chance igen om 14 dage i Alabama.

Hvad gør jeg anderledes næste gang? Jeg lægger et fornuftigt og langt langsommere udlæg, hvis det er muligt, og så ifører jeg mig mine ASICS Piranha, som ikke er en pigsko, men som jeg tror kan løse mit problem.

Værd at nævne er det også, at jeg her dagen efter fik 26 km (4.21 min/km) i Umstead State Parks kuperede terræn – så det har alt i alt været en hård weekend. Derudover fik jeg i Kentucky snakket dansk for første gang i to måneder, sammen med mine venner Mikkel Dahl-Jessen og Jakob Dybdal Abrahamsen, som begge løber for Eastern Kentucky University.

Herudover fik jeg taget lidt billeder fra turen. Naturligvis ikke så mange timerne tæt op af løbet, da der forlanges 100 procent fokus:

99

Mine to spanske holdkammerater Pol og Eugeni, som strækker ud efter at have set ruten an fredag eftermiddag.

98

Fredag eftermiddag efter 5 km rolig løb på ruten. Her foran vores bus, hvilket privilegium at have sådan en, egne chauffører ligeså (jeg er selvfølgelig iført HLK / Team ASICS-jakke)

97

Carboloader på Golden Corral aftenen forinden med candyfloss (haha)

96

Vi har været der en halv dag, og Best Western ligner Jerusalems ødelæggelse. På billedet har vi min tyske roomie Jonathan Dahlkes ben.

95

Morgenfriske kl 6.00 og University of Mount Olive Trojans klar til kamp !

94

Her ankommer vi til løbsområdet som et af de første hold. Dette skulle senere vise sig at blive forvandet til hvad der lignede en landsby (eller et kaos) af cross country hold og tilskuere.

93

Et stykke henne i løbet hvor feltet er blevet tyndet lidt ud.

92

Opløbsstrækningen

91

Holdbillede. Jeg syntes selvfølgelig lige mit ASICS tøj skulle have sit shine.

SÆSONSTART: Let’s kick some ass Trojans!

Tasken er pakket, og træningen har indtil nu kørt upåklageligt. Imorgen venter der 6 timers

Jeg har helt sikkert husket pigsko og uniform, så kan det ikke gå helt galt.

Jeg har helt sikkert husket pigsko og uniform, så kan det ikke gå helt galt.

busrejse til South Carolina, hvor vi lørdag, når startskuddet lyder til Furman Invitational (8 km cross country), tager hul på en 3 måneder lang cross country-sæson. Jeg plejer at være god til at styre mine nerver, men jeg må indrømme, at jeg allerede kan mærke adrenalinen i kroppen, bare ved tanken. Det er i høj grad hvad jeg har ventet på og drømt om, siden jeg startede med at løbe – lørdag bliver det en realitet, når jeg løber mine første officielle meter som college-atlet.

Det er længe siden jeg sidst har haft denne følelse i kroppen, kan ikke huske hvornår jeg sidst har været spændt op til en konkurrence. Spændt er man dels, når der er forventninger, men jeg føler også, at mine positive nerver skyldes, at jeg allerede nu (efter en måned i USA) føler, at jeg er bedre end jeg var, da jeg ankom – og at jeg fortrøstningsfuldt kan sige til mig selv, at det kun er toppen af isbjerget der er at syne lige nu, der er kun gået en måned.
Lige nu ligger jeg lige på vippen til at komme med til Nationals (de nationale mesterskaber) i december, så mit helt store sæson-mål, er at få lov til at være en del af dette fine selskab.

Derudover er der noget i mit hoved der siger, at jeg først vil vise mit værd når vi rammer banesæsonen i foråret. Jeg skal bruge tid, og have tålmodigheden til at arbejde hårdt over lange periode. Nu må vi se, vi bliver allesammen klogere når den tid kommer, alting er så uforudsigeligt i det her game. Hvis det hele fortsætter som det gør nu, tror jeg ikke at min drøm om sub 15 minutter på 5000 m, er mere end et år eller to væk, hvis ikke det allerede sker til sommer.

Drømmen om USA: University of Mount Olive, NC

trojans

University of Mount Olive Trojans – logo

Det har længe, faktisk så længe jeg kan huske, været en af mine største målsætninger at skulle bosætte mig i USA på ét eller andet tidspunkt i mit liv – gerne efter gymnasiet. Alle der kender mig, ved at jeg er mere eller mindre forelsket i USA, og stort set alt hvad det indebærer. Drømmen om USA blev udbygget, da jeg pludselig fik øjnene op for mit løbetalent (kan diskuteres, haha), og jeg begyndte derfor at drømme om en dag at kunne tilslutte mig et amerikansk universitet/college, og dermed også det amerikanske collegesportsliv, (som vi allesammen kender fra amerikanske film mm.) som en del af et stærkt cross country/track & field-hold. Højest sandsynligt det tætteste jeg som blegfed dansker nogensinde vil komme på, at være professionel inden for min sportsgren.

Da jeg fra vinteren 2011 til sommeren 2013 var sat ude af løbesporten med kyssesyge, overtræning og efterfølgende eftertænkningsperiode var min drøm selvsagt meget i fare – og det er derfor fantastisk at jeg lige nu kun er formaliteter fra at kunne skrive under på en aftale med University of Mount Olive, som ligger i delstaten North Carolina (mellem Florida og Washington), og derved kan tilslutte mig universitetets atletikteam UMO Trojans (ja, tag den Sparta). Universitetet har en fin størrelse med 3500 4-årselever, jeg skal selv læse politicial science ved siden af sporten. Rent sportsligt ligger UMO i NCAA’s 2. division, der er både folk der er hurtigere og langsommere end mig i truppen (bl.a. en fyr der har løbet 13.54 på 5k). Jeg havde længe drømt om solrige destinationer som Californien og Florida, men UMO var dem der ville mig mest, og det betyder en hel del for mig – og så er der dog ikke mindre solrigt, end at der er ligeså varmt som i Spanien.

Jeg glæder mig til det hele falder helt på plads. Først og fremmest mangler jeg to eksamener på Viborg Katedralskole, og så vil jeg gerne slutte banesæsonen ordentlig af herhjemme – jeg føler mig i mit livs form, takket være David Møller som i høj grad har fået mig back on track.

Jeg har været lidt dårlig til at opdatere her på siden, til trods for det sportsligt går fantastisk. Jeg regner med det ændrer sig når jeg har dimiteret d. 27. juni, og specielt når jeg krydser atlanten efter sommerferien.

OPFORDRING: Kom og se DK’s bedste løbere slå sig løs i Viborg til DM-XC.

På søndag afholder Dansk Atletikforbund de årlige danske mesterskaber i lang cross.

Et personligt minde fra et vellykket DM kort-cross i 2012, hvor jeg vandt en sølvmedalje (med kyssesyge i blodet og hele skidtet)

Et personligt minde fra et vellykket DM kort-cross i 2012, hvor jeg vandt en sølvmedalje (med kyssesyge i blodet og hele skidtet)

Crossløb/terrænløb er et relativt ukendt begreb blandt den almene befolkning i Danmark og resten af Skandinavien – men spørger du en englænder eller en amerikaner, om de ved hvad Cross Country (som det hedder på engelsk, heraf xc) er, tror jeg stort set alle vil være i stand til at svare, idet alle så godt som alle skoler og universiteter, har sit eget Cross Country-hold.
Men hvad er det så? Den eneste reelle definition på Cross Country ér, at der ikke må være asfalt på ruten – så det foregår ofte i park eller skov, på en rundstrækning på ca. 2km, hvor man ved søndagens disciplin, “lang-cross”, løber 10 km, altså 5 omgange, mens “kort-cross” kun er 4 km, altså 2 omgange.

Kom nu til pointen…

Derfor vil jeg gerne som viborgenser opfordre alle viborgensere, med eller uden interesse for løb, til at møde op og se Danmarks bedste løbere duellere på DM lang cross, nu på søndag (d. 1. december) – i hvad jeg tror der bliver et sindssygt spændende heat, hvor man kan hente massere af inspiration. Det foregår ved Forstbotanisk Have i Viborg (som det også gjorde i 2007 og 2010), og mændenes start går kl. 13. Det er gratis og yderligere info kan hentes på begivenhedens officielle side

Det bliver spændende at se, hvem der løber med den eftertragtede kongepokal? Bliver det en af de lokale darlings Jesper Faurschou (som har vundet den før) eller Thijs Nijhuis? Bliver det den forsvarende mester Abdi Ulad? Eller bliver det en af de giftige Sparta-folk Henrik Them og Michael Nielsen? Vi ser på søndag.

Mine egne forventninger

Samtidig er der også en holdkonkurrence - de 5 bedste tider pr. klub. Her ser vi mit team Herning LK + vores veteraner :-)

Samtidig er der også en holdkonkurrence – de 5 bedste tider pr. klub lægges sammen.
Her ser vi mit team Herning LK + vores veteraner :-)

Personligt regner jeg også med at stå ved startstregen på søndag kl. 13., men dog uden de store forventninger – og dermed ikke sagt, jeg ikke vil give den gas, for det er nemlig umuligt at lade vær. Jeg synes lang-cross er noget af det hårdeste (mentalt og fysisk) i verden, så derfor handler det for mig om at få samlet nogle point i Vinterturneringsregi, og yde den bedste mulige indsats. Ang. DM-rangeringen er jeg på lige fod med de andre seniorer, idet der ikke er aldersinddeling på lang-cross (hvor jeg typisk løber i U19 klassen), men måske kan min præstation hjælpe Herning Løbeklub frem i klassementet, og det er egentlig det der betyder allermest for mig på søndag.